Grøn kemi

Grøn er tidens populære ord for bæredygtig. Og der er overlap mellem bæredygtig kemi og grøn kemi, men de to begreber er ikke synonymer. Grøn kemi blev defineret i 1990’erne og bygger på 12 principper vist i figur 1.

De 12 principper fungerer som ’designprincipper’, der hjælper kemikere med at opnå det bevidste mål for bæredygtighed. Som det fremgår af principperne, har man i grøn kemi bl.a. fokus på at:

• Mindske affaldsmængden,
• Mindske energiforbruget
• Anvende katalysatorer
• Anvende mindre farlige kemikalier.
• God atomøkonomi

God atomøkonomi betyder, at så mange af atomerne på reaktant siden af en kemisk reaktion, skal ende i produktet, og ikke som affald eller spildprodukt. Så god atomøkonomi handler også om at minimere affald. Vi ser på et eksempel for en reaktion:

A + B → C + D.

I eksemplet er A og B vores reaktanter, og vi antager, at C er vores ønskede produkt. Hvis kun C er produktet, så er D affald. Jo mere af C og jo mindre af D, jo bedre er atomøkonomien, og jo mere bæredygtig er reaktionen.

Atomøkonomi (AØ) kan beregnes og opskrives således:

Hvor M står for molarmassen. Jo højere atomøkonomi (jo tættere AØ er på 100 %), jo bedre. Man kan sige at jo større atomøkonomien (AØ) er, jo mere af reaktanterne (A+B) ender op i produktet (C).

Når nye lægemidler udvikles i Danmark, har de 12 principper for grøn kemi været i fokus, fordi kemisk forskning og lægemiddeludvikling i dag også har fokus på grøn kemi.

I skal selv undersøge en kemisk syntese med fokus på at vurdere, hvilken reaktion der er mest bæredygtig, ved at anvende nogle af de 12 principper for Grøn kemi.

Materialet er ikke færdigt. Mere til temaet følger